Gulerodsboller 1 og 2
Gulerodsboller 1 i pizzaovn
Bollerne bages dag 2 om morgen.
Dag 1
Køb gulerødder, hvede eller andre kerner, mel og gær (amira)
sæt kernerne i blød i 3-4 timer og kog dem indtil de er bløde.
riv gulerødderne
opløs en halv teske (vigtigt at det ikke er for meget) gær i næsten koldt vand med en teske salt og tilsæt de kogte kerner, revne gulerødder og så mel og vand indtil du har en konsistens af friskkogt havregrød.
lad det stå indtil næste morgen.
Dag 2
rør rundt i den våde dej og tilsæt mel indtil du kan forme boller med hænderne. Form bollerne med det samme og sæt dem på en metalbakke eller noget avispapir og dæk det til til efterhævning i mindst en time
tænd op i pizzaovn på fuld hammer og fodre godt med brænde
når bollerne er efterhævet så bag dem polepole i oven, holdt gerne et lille bål kørende i den ene side så husk at dreje pladen med bollerne i ny og næ
Gulerodsboller 2 stegt på pande
En ret lavet af Amalie og Josephine som var volontører på Josiah high i Bukoba i efterår 2013.
Det er svært at bage i Tanzania og der er ingen tradition for det. Det går desværre ud over kageproduktionen! MEN man kan fx lave boller ved at stege dem på panden. som vist her til højre.
Lav en bollededej
Bland mel, vand lidt olie og lidt gær (i tanzania kan du købe tørgær overalt, opløs tørgær i vand og tilsat en lille smule mel og lad det stå lidt inden du blander resten af melet i)
Hak nogle gulerødder (eller også cashewnødder eller squash) fint og put dem i dejen.
Rul dem til boller og lad dem hæve.
Man kan bage dem på tanzaniansk. Ved at sætte to gryder ovenpå hinanden og putte kul ovenpå :-) men det skal man virkelig øve sig på.
Det nemmeste er at stege dem på pande. Det er smart med et låg, men det går også uden så ligner de bare lidt mere fiskefrikadeller.